Ækvivalensvurdering Af Kommunomuddannelserne Endelig

2y ago
32 Views
2 Downloads
285.50 KB
24 Pages
Last View : 2m ago
Last Download : 2m ago
Upload by : Jamie Paz
Transcription

Ækvivalensvurdering afkommunomuddannelserne2013

IndholdIndledning3Konklusioner og anbefalinger61. Læringsmål og struktur82. Optagelseskrav113. Eksamination124. Fagligt indhold og tilrettelæggelse155. Underviserkompetencer og videngrundlag176. Kvalitetssikring20Appendiks22ÆKVIVALENSVURDERING AF KOMMUNOMUDDANNELSERNE2

IndledningIndledningBaggrundCenter for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) harhenvendt sig til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for atfå foretaget en ækvivalensvurdering af kommunom- ogsundhedskommunomuddannelserne. Det skal vurderes,om uddannelserne svarer til akademiuddannelserne(AU’erne), også kaldet de videregående voksenuddannelser (VVU’erne).EVA har tidligere, i 2004, foretaget en ækvivalensvurdering af COK’s kommunomuddannelse. Formålet medundersøgelsen var dengang at vurdere, om kommunomuddannelsen med hensyn til fagligt indhold, niveau ogomfang ækvivalerede med en VVU.På baggrund af denne vurdering konkluderede EVA i2004, at kommunomuddannelsen ikke var på VVUniveau. Således fremgik det af vurderingen, at der varbehov for opfølgning på seks konkrete punkter, hvisuddannelsen skulle opnå VVU-niveau. Efterfølgendeudarbejdede COK et notat til Undervisningsministerietmed en plan for, på hvilken måde COK ville leve op til deseks punkter, og ministeriet tilkendegav i brev af den25.11-2004 at uddannelsen, såfremt den fremlagte planblev overholdt, kunne opnå et niveau svarende til godkendte VVU-uddannelser.På denne baggrund angiver COK i dag på sin hjemmeside, i studieordningen og andre steder, at kommunomuddannelsen er anerkendt på VVU-niveau og følgerbekendtgørelsen for AU’erne.I denne sammenhæng har COK gennemført flere grundlæggende forbedringer af kommunomuddannelsen, sombl.a. kan ses af uddannelsens studieordning.Siden 2004 er der dog foretaget en del ændringer iregelgrundlaget, så der i dag stilles højere krav tilVVU’erne på flere områder. Med uddannelsesloven fra2007 stilles der bl.a. krav om, at de erhvervsrettedevideregående uddannelser skal være understøttet af etvidengrundlag karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering, og der er blevetindført akkreditering af de videregående uddannelser,hvor vurdering af uddannelsernes videngrundlag indgår.Kvalifikationsrammen fastsætter kravene til VVU’ernesmål for læringsudbytte (herunder ny taksonomi) m.m.Endelig er der i 2012 sket en revision af bekendtgørelsenfor VVU-uddannelserne. Bl.a. er uddannelsens titel ændret til akademiuddannelse (AU). I det følgende anvendes derfor begrebet AU om uddannelsestypen.På ovennævnte baggrund blev denne ækvivalensvurdering igangsat i december 2012, og den er afsluttet ultimo februar 2013.FormålFormålet med denne rapport er at vurdere, om kommunomuddannelserne ækvivalerer med AU’erne på grundlag af det lovgrundlag, der gælder på tidspunktet forundersøgelsens igangsættelse.Det vil sige, at referencegrundlaget for vurderingen erdet samlede styringsgrundlag for AU’erne, herunder AUbekendtgørelsen, kvalifikationsrammens beskrivelse afAU-niveauet og de krav, som stilles til de videregåendeuddannelser i forbindelse med akkreditering.MetodeEVA har valgt at se på følgende områder for at vurdere,om kommunomuddannelserne ækvivalerer medAU’erne: Læringsmål og struktur Optagelseskrav Eksamination Fagligt indhold og tilrettelæggelse Underviserkompetencer og videngrundlag Kvalitetssikring.Som beskrevet nedenfor har COK udarbejdet en redegørelse med relevante oplysninger, hvorefter der er nedsatet ekspertpanel, som har vurderet dette materiale ogværet på besøg hos COK.Da kommunomuddannelsen og sundhedskommunomuddannelsen har en række lighedspunkter, er der i rapporten kun skelnet mellem de to uddannelser, hvor detteer relevant.Dertil kommer, at den danske kvalifikationsramme for devideregående uddannelser er blevet indført.ÆKVIVALENSVURDERING AF KOMMUNOMUDDANNELSERNE3

IndledningRedegørelse med dokumentation fra COKCOK har ved undersøgelsens start besvaret en rækkespørgsmål om uddannelsen og vedlagt et omfattendebilagsmateriale, der i løbet af processen er blevet suppleret efter behov.Bilagsmaterialet omfatter bl.a.: Studieordningerne for uddannelserne. Grundoplysninger om alle hold på kommunom- ogsundhedskommunomuddannelserne i 2011-2012.Der er tale om oplysninger om antal studerende,navn på underviser, resultat af tilfredshedsmålinger,omfang af frafald, karakterer etc. Oplysninger om underviserne: undervisernes højesteuddannelse, undervisernes deltagelse i udviklingsprojekter eller aktiviteter, der giver indblik heri, undervisernes primære beskæftigelse etc. Oplysninger om faglige arrangementer holdt af COKfor underviserne. Beskrivelse af krav til afgangsprojekt og seks eksempler på besvarelser.På baggrund af disse oplysninger har EVA udarbejdetstatistikker for at kaste lys over særlige forhold, primærtvedrørende karaktergivning og undervisernes kompetenceprofiler.To institutionsbesøgI forbindelse med undersøgelsen har EVA’s konsulentersammen med et ekspertpanel gennemført to institutionsbesøg i hhv. Odense og Aarhus i januar 2013. Underdisse besøg gennemførte ekspertpanelet interviews medrepræsentanter for ledelsen, undervisergruppen og destuderende. Interviewene gav ekspertpanelet mulighedfor at validere den skriftlige redegørelse, ligesom det varmuligt at få afklaret ubesvarede spørgsmål. På beggemøder deltog studerende, undervisere og repræsentanter for ledelsen.Adgang til underviserforaI forbindelse med det første institutionsbesøg blev ekspertpanelet opmærksom på, at en del aktiviteter foregiki særlige fora på internettet. På baggrund heraf badekspertpanelet om at få adgang til disse fora. Der er taleom underviserfora og fora for de faglige arbejdsgrupperfor følgende fag: Alle fag på kommunomuddannelsens fællesdel Alle fag på sundhedskommunomuddannelsensbasisdel Udvalgte fag på specialdelen, nemlig administrationpå skoler, psykologi på arbejdspladsen, digital service samt økonomifunktioner.EkspertpaneletVurderingerne er foretaget af et ekspertpanel, der tilsammen har indgående kendskab til AU’erne og videnom uddannelsernes fagområder.Hanne Feld er cand.scient. og konsulent ved Copenhagen Business Academy. Hanne Feld har bl.a. været uddannelseschef på Erhvervsakademiet København Nordog har tidligere arbejdet i CVU-Rektorkollegiet (nu Professionshøjskolernes Rektorkollegium) og som fuldmægtig i Undervisningsministeriet. Hun har fra 2010 væretmedlem af VEU-centerråd Nordsjælland og fra 2007bestyrelsesmedlem i VUC Lyngby. Hanne Feld har væretinvolveret i akkreditering af nye og eksisterende AU’erog erhvervsakademiuddannelser og har desuden deltaget som ekspert i EVA’s pilotprojekt om udvikling afkriterier til akkreditering af eksisterende akademi- ogdiplomuddannelser.Mette Greisen er cand.mag. og forstander på TietgenSkolen med ansvar for FVU/OBU, hovedforløb, AMU,AU’er og diplomuddannelser. Hun har tidligere væretakademichef for Erhvervsakademi MidtVest. MetteGreisen har desuden været medlem af bestyrelsen forInteresseorganisationen for handelsskolernes ledelser(HFI) med ansvar for voksenuddannelsesområdet ogsekretariatschef for Erfa – erhvervsskolernes netværk forudvikling. Mette Greisen har været medlem af en rækkeudvalg under Undervisningsministeriet og har deltaget ien række udviklingsprojekter, bl.a. om justering af bekendtgørelsen for VVU-uddannelserne. Mette Greisenhar også været medlem af en styregruppe til udarbejdelse af rammebekendtgørelse på diplomniveau og af Marius Ibsen-udvalget til beskrivelse af fremtidens lederuddannelser på akademi- og diplomniveau. Hun har desuden haft ansvaret for at få akkrediteret AU’ere.Jesper Hosbond Jensen er cand.scient.adm. fra AalborgUniversitet, direktør i Thisted Kommune med ansvar forbeskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltningen ogtidligere arbejdsmarkedschef i Ikast Kommune og souschef i socialforvaltningen i Hals Kommune. Han er bedømt kvalificeret til et eksternt lektorat inden for strategiog ledelse og inden for organisationsudvikling. Han hartidligere deltaget som ekspert i akkreditering af nyeuddannelser på professionsbachelorniveau, og han harsom aftager viden om kommunom- og sundhedskommunomuddannelserne.Ulla Pilehøj har en diplomuddannelse i ledelse og ermaster i adult education and human resource development. Hun har erfaring med AU’erne henvendt modansatte i den offentlige sektor. Hun har bl.a. arbejdetÆKVIVALENSVURDERING AF KOMMUNOMUDDANNELSERNE4

Indledningsom studieplanlægger i forbindelse med akademiuddannelsen i velfærdsteknologi og akademiuddannelsen isundhedspraksis, bl.a. via ansættelse på KøbenhavnsErhvervsakademi og på Social- og SundhedsuddannelsesCentret (SOSU C). Ulla Pilehøj har været konstitueretafdelingsforstander for SOSU C i Gladsaxe og har arbejdet med udvikling, undervisning og evaluering i en længere årrække. Hun har også været involveret i udviklingen af diplomuddannelsen i velfærdsteknologi og harerfaring som ekstern censor. Hun har desuden væretekspert for EVA i forbindelse med akkreditering af nytuddannelsesudbud.RapportEvalueringskonsulent Jon Alix Olsen og chefkonsulentChristian Moldt, assisteret af evalueringsmedarbejderMia Holm Andreasen, har udarbejdet rapporten på baggrund af ekspertpanelets vurderinger.ÆKVIVALENSVURDERING AF KOMMUNOMUDDANNELSERNE5

Konklusioner og anbefalingerKonklusioner og anbefalingerSamlet vurdering Ekspertpanelet vurderer, at kommunom- og sundhedskommunomuddannelserne endnu ikke er på AU-niveau.Det skyldes, at uddannelserne på en lang række punkterikke lever op til de krav, der stilles til AU’erne i dag.Ekspertpanelet ønsker at understrege, at der på mangemåder er tale om gode uddannelser, selvom de endnuikke er på AU-niveau. Ekspertpanelet har mødt engagerede ledere, undervisere og studerende, og det er ekspertpanelets vurdering, at de studerende lærer meget,og at uddannelserne er meget praktisk anvendelige bl.a.pga. den tætte kontakt, som underviserne fra kommunerne har til praksis. Ekspertpanelet vurderer på denbaggrund, at uddannelserne samlet set bidrager væsentligt og positivt til uddannelse af hovedmålgruppen afHK’ere i kommunerne og regionerne.Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne kan bringespå AU-niveau og øge de studerendes læring, hvis ekspertpanelets anbefalinger følges. I det følgende er devæsentligste anbefalinger fremhævet, mens alle anbefalinger fremgår af de efterfølgende kapitler.Uddannelsernes struktur og læringsmålEkspertpanelet vurderer, at uddannelsernes overordnedemål for læringsudbytte er i overensstemmelse med bekendtgørelsen og kvalifikationsrammen. Dog bemærkerekspertpanelet, at det er en hindring for at nå disseoverordnede mål, at de specifikke læringsmål for flerefag er utilstrækkeligt beskrevet på begge uddannelser.Herunder bemærker ekspertpanelet, at der mangleropmærksomhed på teori og på samspillet mellem teoretisk og praktisk viden. Det bevirker, at uddannelserneikke er på niveau med AU’erne.Samtidig har ekspertpanelet identificeret en række områder, hvor de to uddannelser ikke svarer til AU’erne. Detdrejer sig især om, at: Uddannelsernes obligatoriske dele ikke lever op tilkravet om, at disse skal bestå af selvstændige moduler på enten 5 eller 10 ECTS-point. Valgfagene har to faglige niveauer, hvilket gør demusammenlignelige med valgfagene på AU’erne.Valgfagenes læringsmål m.m. er ikke beskrevet istudieordningen. Den studerende ikke frit kan vælge rækkefølgen afde obligatoriske dele, idet disse skal gennemføressom et samlet forløb.Der opereres med andre begreber end i AUbekendtgørelsen, fx anvendes betegnelsen fag i stedet for moduler.EKSPERTPANELET ANBEFALERAt studieordningerne for begge uddannelsergrundlæggende revideres i overensstemmelsemed bekendtgørelsen og standarderne for beskrivelse af læringsmål.OptagelseskravEkspertpanelet har bemærket, at COK ikke har processer, som formelt registrerer de studerendes tidligereuddannelse eller erhvervserfaring ved tilmelding til uddannelsen. Det vil sige, at der ikke er krav om, at destuderende indsender eksamensbeviser eller redegør for,at de har to års relevant erhvervserfaring. Således mangler COK i dag procedurer, der sikrer, at kun studerende,som lever op til kravene, bliver optaget på uddannelsen.EKSPERTPANELET ANBEFALERAt COK udarbejder procedurer, der kan sikre, atde studerende på optagelsestidspunktet har denødvendige kvalifikationer.EksaminationEkspertpanelet bemærker, at alle moduler ifølge AUbekendtgørelsen skal omfatte 5 eller 10 ECTS-point ogafsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter7-trinsskalaen. Det er ikke tilfældet for fællesdelen påkommunomuddannelsen, der tæller 30 ECTS, og hvorder kun gives karakterer for det samlede forløb. Endeligbemærker ekspertpanelet, at der i flere fag gives højekarakterer, som ser ud til at skyldes manglende kvalitetssikring af karaktergivningen.ÆKVIVALENSVURDERING AF KOMMUNOMUDDANNELSERNE6

Konklusioner og anbefalingerEKSPERTPANELET ANBEFALERAt COK bringer eksamensforholdene i overensstemmelse med AU-bekendtgørelsen og følgertættere op på karaktergivningen.med i og følger op på undervisernes faglige kvalifikationer, og at der ikke bevilges midler til faglige kurser.Derved er uddannelserne ikke tilstrækkeligt udviklingsbaseret.Det er dog positivt, at underviserne samlet set har etkvalifikationsniveau, der ligger over AU-niveauet, og atledelsen også holder sig ajour med faglige udviklingstendenser.Fagligt indhold og tilrettelæggelseEkspertpanelet finder, at mange af fagbeskrivelserneforekommer for ustrukturerede og af svingende kvalitet,og finder desuden, at fagbeskrivelserne gennemgåendeikke sikrer tilstrækkeligt fokus på teori og samspilletmellem teori og praksis i undervisningen.Dog finder ekspertpanelet det positivt, at de gennemførte evalueringer viser tilfredshed fra de studerendes side,og at uddannelsen er kendetegnet ved et meget lillefrafald.EKSPERTPANELET ANBEFALERAt COK sikrer, at uddannelserne understøttes afet stærkere videngrundlag i forhold til forsøgsog udviklingsarbejde og i forhold til erhvervs- ogprofessionsbasering. Dette vil kræve strukturerede ledelsesinitierede indsatser for at ny viden ihøjere grad drøftes blandt underviserne og hentes ind i uddannelserne.EKSPERTPANELET ANBEFALERKvalitetssikringAt der sker en revision af alle fagbeskrivelser, såde bliver mere velstrukturerede og fokuserermere på inddragelsen af teori og koblingen mellem teori og praksis. Ekspertpanelet bemærker, atdette med fordel kan ske sammen med revisionaf læringsmålene i studieordningen.Underviserkompetencer og videngrundlagAU’erne skal være understøttet af et videngrundlag, somer karakteriseret ved at være erhvervs- og professionsbaseret og udviklingsbaseret.Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at underviserne på uddannelsen skal følge med i og have kontaktmed de nyeste tendenser fra beskæftigelsesområdet.Ekspertpanelet vurderer i denne sammenhæng, at selvom COK har en tæt kontakt til erhvervet og professionenved at bruge undervisere fra kommunerne, mangler COKprocedurer til at sikre, at den nyeste viden fra praksissystematisk drøftes blandt underviserne, bearbejdes ogindarbejdes i undervisningen.Udviklingsbasering vil sige, at der skal være processer,som sikrer, at underviserne og derved de studerendeholdes up to date med den nyeste viden. Ekspertpaneletvurderer, at de to uddannelser ikke lever fuldt ud op tildette krav. Det skyldes, at COK ikke tilstrækkeligt følgerCOK har overordnet set et udmærket system til kvalitetssikring af undervisningen. Denne vurdering er dels baseret på, at de studerende besvarer spørgeskemaer, ogdels baseret på, at de studerende i klassen taler med enaf studielederne på uddannelsen. Endelig er der ogsåopfølgende dialoger mellem ledelsen og underviserne.Ekspertpanelet finder dog, at der er for lidt fokus på treområder i kvalitetssikringen. For det første er der forstort et fokus på de studerendes tilfredshed frem for påuddannelsernes læringsmål. For det andet bemærkerekspertpanelet, at der i dag er for lidt fokus på, at underviserne mødes for løbende og systematisk at evaluereog udvikle undervisningen og udprøvningen på de enkelte fag. For det tredje inddrages eksterne interessenterikke tilstrækkeligt i den løbende udvikling af de enkeltefag.EKSPERTPANELET ANBEFALERAt COK overvejer at sætte større systematiskfokus på læringsmål, evaluering af eksamen (inkl.karaktergivning) og inddragelse af eksterne interessenter i arbejdet med at evaluere og kvalitetssikre uddannelsen.ÆKVIVALENSVURDERING AF KOMMUNOMUDDANNELSERNE7

1. Læringsmål og strukturLæringsmål og strukturI dette kapitel vurderes uddannelsernes samlede mål forlæringsudbytte samt struktur og læringsmål for de enkelte dele. Ekspertpanelet har lagt vægt på, om uddannelserne følger AU-bekendtgørelsen og holder det rettefaglige niveau.Ekspertpanelet baserer sin vurdering på beskrivelserne ide aktuelle studieordninger sammenlignet med delskvalifikationsrammens og dels AU-bekendtgørelsens kravtil en AU.Der skelnes i det følgende mellem uddannelsens mål forlæringsudbytte, der illustrerer det overordnede slutmål,som den studerende gennem uddannelsen arbejder henimod at opnå, og læringsmål for de enkelte fag, somillustrerer de mål, der sættes for den studerende i despecifikke fag, og som til sammen skal sikre, at denstuderende opnår uddannelsens mål for læringsudbytte.Mål for læringsudbytteEkspertpanelet har først set på de overordnende mål forlæringsudbytte for uddannelserne som helhed.Ekspertpanelet finder, at uddannelsernes overordnedemål for læringsudbytte er formuleret i fuld overensstemmelse med kvalifikationsrammen. Ekspertpaneletbaserer dette på, at det for begge uddannelser gør siggældende, at målene for læringsudbytte er formuleret ividen, færdigheder og kompetencer og holder sig megettæt op ad kvalifikationsrammens beskrivelser.Samtidig har ekspertpanelet identificeret en række problemer i forhold til læringsmålene for de enkelte fag.Konsekvensen heraf er, at læringsmålene for fagene ikketilstrækkeligt sikrer, at uddannelsernes overordnede målfor læringsudbytte realiseres. Dette er gennemgået påside 15, under vurderingen af fagbeskrivelserne.For det første bruger COK begrebet moduler for hver afuddannelsernes tre hoveddele, det vil sige for obligatoriske fag, valgfag og afgangsprojekt. Derimod anvendesbetegnelsen fag for hvert enkelt delelement i uddannelserne. Dette er ikke i overensstemmelse med de begreber, som anvendes i AU-bekendtgørelsen, hvor et moduler et selvstændigt forløb med egne læringsmål og etomfang på 5 eller 10 ECTS-point. I denne rapport anvendes betegnelsen fag for at bevare COK’s terminologi,selvom ekspertpanelet bemærker, at dette er en uhensigtsmæssig betegnelse i forhold til den uddannelsestænkning, der ligger i AU-bekendtgørelsen.For det andet er de obligatoriske dele af uddannelserne(kaldet fællesdel eller basisdel afhængigt af uddannelse)ikke i overensstemmelse med AU-bekendtgørelsen. Detteskyldes, at de obligatoriske dele i kommunomuddannelserne tages i sammenhæng, og at de har fælles ECTSpoint. Dvs. der ikke er angivet ECTS-point for hvert enkelt fag. Skulle der være overensstemmelse med AUbekendtgørelsens retningslinjer og terminologi, skulleder anvendes moduler opgjort med ECTS-point (enten 5eller 10), og den studerende skulle selv kunne bestemmerækkefølgen.For det tredje bemærker ekspertpanelet, at der ikkebehøver at være fælles læringsmål for de obligatoriskedele under ét, sådan som COK har formuleret det.FIGUR 1: KOMMUNOMUDDANNELSENAfgangsprojektAfgangsprojekt10 ECTS‐point10 ECTS‐pointSpecialedelValgfagValgfag20 ECTS‐point10 ECTS‐point10 ECTS‐pointOpbygning af uddannelserneBegge uddannelser består af en obligatorisk del, valgfagog et afgangsprojekt, som samlet svarer til et års fuldtidsstudium (60 ECTS-point). Derved svarer de på etoverordnet plan til AU’erne. Men når man mere konkretvurderer uddannelsernes opbygning, viser det sig, atdisse ikke svarer til AU’erne på følgende områder:Obligatorisk del Administration ogforvaltning30 ECTS‐pointPsykologi ogorganisationProjekt ogmetodeÆKVIVALENSV

gen Business Academy. Hanne Feld har bl.a. været ud-dannelseschef på Erhvervsakademiet København Nord og har tidligere arbejdet i CVU-Rektorkollegiet (nu Pro-fessionshøjskolernes Rektorkollegium) og som fuldmæg-tig i Undervisningsministeriet. Hun har fra 20

Related Documents:

Nye æresdoktorer ved UiO 47 Nye gjester ved STK 47 Endelig mastergrad i Gender Studies på UiO 48 BULLETINE 1 - 11, 24. årgang ISSN 1891-1420 (print) ISSN 1891-1439 (online) UTGITT AV: Senter for tverrfaglig kjønnsforskning Universitetet i Oslo ANSVARLIGE REdAKTøRER: Jorunn økland og Beret Bråten REdAKTøR: Nina Heilmann FORM: Alien design

Library of Congress Cataloging-in-Publication Data Bosco, Giovanni, Saint, 1815-1888. [Memorie dell'Oratorio di S. Francesco di Sales dal 1815 al 1855. English] Memoirs of the Oratory of Saint Francis de Sales from 1815 to 1855: the autobiography of Saint John Bosco / translated by Daniel Lyons; with notes and commentary by Eugenio Ceria, Lawrence Castelvecchi, and Michael Mendl. Includes .

CIVIL PROCEDURE ACT CHAPTER 21 Revised Edition 2012 [2010] Published by the National Council for Law Reporting with the Authority of the Attorney-General www.kenyalaw.org [Rev. 2012] CAP. 21 Civil Procedure 3 [Issue 1] CHAPTER 21 CIVIL PROCEDURE ACT ARRANGEMENT OF SECTIONS PART I – PRELIMINARY Section 1. Short title and application. 1A. Objective of Act. 1B. Duty of Court. 2. Interpretation .

— 7 — Main dishes Kidney Cooking Georgia Council on Renal Nutrition Salisbury Steak Ingredients 1 pound chopped steak or lean ground beef, chicken or turkey 1 small onion, chopped ½ cup green pepper, chopped

What is corporate finance? Aswath Damodaran 7 Every decision that a business makes has financial implications, and any decision which affects the finances of a business is a corporate finance decision. Defined broadly, everything that a business does fits under the rubric of corporate finance.

Book title list hand-out . Peterson’s Field Guide Orders 26 Orders: Many Orders won’t be encountered or noticed because of . - Crickets, Katydids Mormon cricket Jerusalem cricket Mole cricket . Order Orthoptera - *Mantids *Now Order Mantodea in new classifications. .

Introduction This paper presents the case that the major and protracted socioeconomic disruption caused . materials, parts and components crossing borders multiple times before incorporation into final products for worldwide export.1 Following COVID-19, the World Trade Organisation . Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific .

curriculum is the plans made for guiding learning in the schools, usually represented in retrievable documents of several levels of generality, and the actualization of those plans in the classroom, as experienced by the learners and