FRIs Høringssvar Certificeringsbekendtgørelsen

3y ago
28 Views
2 Downloads
526.22 KB
33 Pages
Last View : 19d ago
Last Download : 3m ago
Upload by : Kaydence Vann
Transcription

FRIs høringssvar certificeringsbekendtgørelsenBekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation aftekniske forhold i bygningsreglementetAfsender:Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRIInge Ebbensgaard, ime@frinet.dk, tel. 4560776094Generelle bemærkninger:FRI har med stor interesse læst nærværende høringsudkast. Der eren tydelig rød tråd i udkastet, og det repræsenterer sammen med udkastet til bygningsreglement 2018 en meget stor og gennemgribendeændring i reguleringen af dansk byggeri. Efter vores opfattelse er detafgørende for, om forandringerne bliver en succes, at sporskifterne nusættes rigtigt, og at der fra begyndelsen skabes et solidt fundament afgennemarbejdet lovgivning at bygge på.FRI er grundlæggende positive overfor de foreslåede ændringer.Vi har dog en række væsentlige bekymringer, som vi mener er kardinalpunkter, for den kommende certificeringsordning kan blive en succes:-Ordningen kan IKKE rulles tilbage, når den sættes i gang-Der som den er beskrevet vil være n meget omkostningstung certificeringsordning – der bør kigges på kravene og specielt kontrolomfanget.-Omkostningerne vil gøre det yderst byrdefuldt for mindrevirksomheder at opnå relevante certificeringer og hermed enmarkedsmæssig barriere.-Vi kender de overordnede linier, men mangler betydendedetaljer, som skal ske i særskilte vejledninger. Det er dybtbeklageligt, at disse ikke er udarbejdet sammen med bekendtgørelserne. Der er behov for at parterne inddrages i det viderearbejde – fx at der en følgegruppe/advisory board eller lign.Samt at vejledninger udarbejdes i samarbejde med branchenog sendes i høring/til kommentering i rimelig tid forud forikrafttræden.Side 1 (33)

Notat-Der er behov for løbende at kunne rette uhensigtsmæssigheder i ordningen, samt påvirke en eventuel uhensigtsmæssigi praksis som måtte opstå med kort reaktionstidtid.-Byggeriets parter (branchen) skal inddrages i den videre implementering og udmøntning af ordningen - FRI foreslår, atder oprettes et nationalt rådgivende”organ”, ”råd”, ”advisoryboard” eller lign. der skal følge ordningen og dens funktion ogkomme med indstillinger til hvordan det sikres, at niveauet erdet samme (og relevante) uanset certificeringsorgan.Fra FRIs side bidrager vi naturligvis gerne til ordningernes succes.FRI’s Byggeriudvalg vil den 12. juni tage en drøftelse af de overordnede tanker og supplere dette høringssvar yderligere.Supplerende bemærkninger til specifikke emner:TidsplanFRI mener generelt, at tidsplanen for arbejdet er for stram. Med enændring, der er så stor, er der brug for tilstrækkelig tid til at gennemtænke arbejdsgange, regler, vejledninger, forsikringsforhold osv. Detkan ikke vides på forhånd, hvilke samfundsmæssige konsekvenserændringerne har og der kunne være brug for at have en evaluerings/exitplan. Samtidigt har den stramme tidsplan betydet, at vejledningerne mangler og dermed er det umuligt at lave en helhedsbetragtning for hele det nye grundlag - det er naturligvis heller ikke hensigtsmæssigt.Der lægges op til så mange, så omfattende og så grundlæggende forandringer i forhold til i dag, at det er meget vanskeligt at overskue resultatet. FRI er bekymret for, om de nye rammer i praksis vil vise sigat imødekomme ønskerne om regelforenkling, smidigere sagsgang,mere ensartet høj kvalitet og billigere byggeri med samme høje kvalitet og sikkerhed som krævet i dag.ØkonomiVi forudser en del omkostninger forbundet i første omgang for rådgiverne og i sidste ende bygherren ved den valgte certificeringsordning.Ud over omkostningerne forbundet med certificeringen af de enkeltepersoner, vil der selvsagt være en stor risiko forbundet med at stå tilansvar for overholdelsen af BR18, når præcisionen i Bygningsreglementet ikke er klart defineret. Dette vil givet vis komme til udtryk ipriserne og andre kommercielle forhold.I certificeringsordningen hæfter vi os især ved, at ikke mindst kontrolomfanget i ordningen er betydende – se kommentarer til bilag 1. Vi erbekymrede over estimater for omkostninger, som florerer i branchen,hvor det anslås at certificeringsomkostninger for klasse 3 og 4 vilvære i størrelsesorden 70.000-150.000 kr. Dette vil begrænse antalletSide 2 (33)

Notataf certificerede rådgiver og ikke mindst være en barriere for for demindre rådgivere, som i værste fald måtte fravælge dette marked.Vi vil gerne drøfte forslag, der kan sikre balancen mellem omkostninger og den tilstrækkelige kvalitet i sikkerhedsniveauet.Certificeret rådgivers rolle og ansvarPå det nuværende grundlag kan det være svært at gennemskue omfanget af det ansvar og den medfølgende risiko, som der følger medordningens aktører. Vi ser dog særligt en problematik vedrørende fortolkningen af bestemmelserne i BR18.Er den certificerede person ansvarlig, hvis der kan være en berettigede fortolkningstvivl? Hvis nej, så bærer rådgiveren risikoen fordenne fortolkningstvivl, hvis ja bærer bygherren risikoen. Dette vilstyrelsen formentlig ikke kunne afklare i bekendtgørelsen, men ladevære op til retspraksis. Vi forudser dog, at domstolene herunder voldgiftsretterne kun vil gøre rådgiveren ansvarlig, såfremt rådgiveren kanbebrejdes den valgte fortolkningsløsning.De usikkerheder, der er forbundet med håndteringen af byggesagernefremadrettet, vil være vanskeligt for aktørerne at prissætte. Det måderfor forventes, at omkostningerne forbundet med certificeringsarbejderne indledningsvist vil være (måske) uforholdsmæssigt høje,indtil vi har opnået et klarere risikobilledet efter de første års erfaringer.Generelt ser de nye rammer desuden ud til, at brandrådgiverne defacto kommer til at påtage sig et langt større ansvar end i dag. Baggrunden er, at det ikke er muligt at få myndighedens syn på det projekterede. Vi anbefaler, at der oprettes en national service der medbindende virkning kan afgøre (ikke projektspecifikke) tvivlsspørgsmålog afgive en form for forhåndstilsagn. Dette kan eventurelt alenevære i overgangsperioden.Den nye struktur kan resultere i bedre byggeri og mere overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte, men det vil for bygherre kunne medføre større udgifter til rådgivning som følge af eksempelvis certificeringsomkostninger, omfang af projektdokumentation, omfang af udførelseskontrol, tredjepartskontrol og muligt øgetrådgiveransvar. Konsekvensen for det samlede byggeri er dog ikke tilat bedømme.Sikkerhedsniveau og brandSikkerheden af byggeriet er (som altid) bygherres ansvar, men sikkerhedsniveauet defineres og reguleres i det regelgrundlag og medSide 3 (33)

Notatden praksis, der lægges op til, og her kan vi forvente ikke ubetydeligeændringer.Specielt på brandområdet, der grundlæggende skal ændre modus, erder en bekymring for - at man om nogle år - vil kunne konstatere, atregulering har fået en stor samfundsmæssig konsekvens i form af enbygningsmasse, som rent brandsikkerhedsmæssigt ikke lever op til intentionerne. Det synes, at udformning af reguleringen ikke har haftden fornøden tid til, at de nye regler kan være forstået og gennemtestet inden ikrafttræden. Risikoen er, at den enkelte brandrådgiver vilkunne stå alene med et stort ansvar, som ikke er hensigtsmæssigtsamfundsmæssigt. Der er behov for at man fra officielt hold hurtigt vilkunne afklare fortolkningsusikkerheder med bindende udtalelser fra etcentralt nationalt organ.I kravene til brandrådgivere 3 4 benyttes terminologien brandtekniske dimensionering. Dette er en specialydelse/nicheydelse, der kunudføres af meget få brandrådgivere. FRI foreslår derfor, at brandtekniske dimensionering erstattes af brandteknisk dokumentation (somskal defineres) eller en anden velvalgt terminologi. Når man søger omcertificering skal det være muligt at tilføje brandteknisk dimensionering som særlig kompetence, men ikke som et krav.UddannelseskravFRI anerkender, at der behov for at stille målbare og entydige krav forat sikre et tilfredsstillende kvalifikations- og kompetenceniveau, menen række af FRI’s medlemsvirksomheder efterspørger en mulighed forat ansøge på ”kvote 2”, som kun bygger på erfaring ift. ECTS-point.Når en brandrådgiver eller statiker har 10-15 års projekteringserfaringeller mere, giver det ikke længere mening, at han/hun skal kunne dokumentere at have haft et specifikt antal ECTS-point under sin uddannelse.Der findes en række udfordringer i relation til ECTS kravene – både iforhold til deres reelle faglige niveau, uddannelser gennemført tidligere end 2001 og vurderingen af, om disse kan tælle med i de fagspecifikke krav.Det er bekymrende, at der indirekte stilles krav om, at personer certificeret til brandklasse 3 og 4 og tredjepartskontrol skal have DTU'suddannelse til master i brandsikkerhed. Mange dygtige brandrådgivere har ikke denne uddannelse, men kan sagtens varetage virketsom brandrådgiver. Der findes også mange, som opfylder ECTS-kravet og er mastere, men som reelt ikke er kvalificerede til at virke sombrandrådgivere.Side 4 (33)

NotatMange af FRI’s dygtigste og mest erfarne brandrådgivere og statikerekan ikke dokumentere at have haft henholdsvis 60/90 ECTS-point indenfor brandsikring eller bærende konstruktioner. Dermed udelukker manmuligheden for at certificere nogle af de dygtigste og mest erfarne folki markedet.FRI bidrager gerne til at justere kravene, ligesom vi også foreslår enfast følgegruppe, der fremover skal sikre krav til uddannelse og kompetencer på tværs af myndigheder, certificeringsorganer og branchensaktører. FRI deltager naturligvis gerne.KlagemulighedDer bør være en klagemulighed over certificeringsorganets afgørelser(§39) på linie med klageadgangen under statikerordningen i dag, ogvedr. §40 om bødestraf spørger vi om, det er den certificerede personeller det firma, hvor vedkommende er ansat, der ifalder bøden, oghvad strafferammen?AfsluttendeMed så omfattende ændringer i byggeriets regler, forvaltningen afreglerne samt rådgivernes virke, er det afgørende, at der afsættes tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer til, at de nye lovgivningsmæssige rammer for dansk byggeri kan blive sammenhængende ogoperationelle.Tekstnære bemærkninger:Emne/tekst:forhold til kommende Eurocode 0.Kommentar:Hos DS har man netop modtaget ”Revision of EN 1990 - Preliminary version of second draft” af 2017-05-08 (CEN/TC 250/SC 10 N146) til kommentering.I denne er der indført forslag til appendiks B2 og B3.2:”Structural Complexity Classes” - en opdeling i 3 kompleksitetsklasser (SCC 1 til 3).- ”Design Qualification Levels (DQL)”Hvis forslag vedtages, og annekser indføres i DK (som der måskeer krav om), kan vi stå med en noget kantet dobbelt rolle beskrivelse.-Side 5 (33)

NotatUmiddelbart, så kunne DQL2 og DQL3 modsvarer certificering iKK2 henholdsvis KK3/4. Der er ingen klasse for tredjepartskontrollanter.DQL 1 anføres at kræve (frit oversat) ”et nationalt bestemt minimum uddannelsesniveau, til at kunne forestå projekterings arbejdet”.Forskellen vil i øvrigt nok ligge i detaljerne omkring hvad der henregnes til hvilken konsekvensklasse (som måske kan ændre sig iforhold til dagens opdeling), hvor BR18 også placerer nogle konsekvensklasse 2 konstruktioner i konstruktionsklasse 3.Udviklingen af ovennævnte foreslås derfor fulgt nøje.Emne/tekst:§3 om tredjepartskontrolKommentar:Det fremgår af stk. 1 nr. 4, at en certificeret brandrådgiver skaludarbejde tredjepartskontrol af den brandtekniske dokumentation. Skal der altid foretages tredjepartskontrol? I så fald er det imodstrid med udkastet til BR18.Forslag tilændring:Emne/tekst:§5 sammensætning af akkrediteringsorganetKommentar:Det anføres, at akkrediteringsorganet skal have de ”nødvendigefaglige kompetencer”.Om end det ikke er akkrediteringsorganet, der udfører det fagligearbejde - men certificeringsorganet - så kan det have betydninghvem der vurderer de kommende certificeringsorganer.Ved det nuværende system er ”certificeringsorganet” ”statikeranerkendelseudvalget” defineret med en sammensætning, der sikrer en bredde og dybde af udvalget - hvorfor det overordnede organ (i dag IDA) ikke skal forholde sig til dette.Side 6 (33)

NotatDer savnes, en beskrivelse af hvad ”de nødvendige faglige kompetencer” er - både mht bredde og dybde, eller disse kan defineresfor certificeringsorganet (under §6).Forslag tilændring:FRI foreslår, at interessenterne inddrages (både inden ikrafttræden og løbende) i en proces hvor man går tættere på kravene ogfastlægger et fælles niveau som de interesserede certificeringsorganerne skal arbejde ud fra.Ud fra den nuværende beskrivelse vil der være alt for stort spillerum til enten alt for omstændige krav ( omkostningstungt, så ingen vil lade sig certificere) til at man i den nye ordning ikke fårfastholdt et sikkert byggeri ( får certificeret ikke kvalificerede).Vi mener ikke denne opgave kan håndteres af DANAK, der vil havefokus på proceduremæssig overholdelse og ej heller lægges ud tilde respektive certificeringsorganer, hvorved certificeringsniveauetvil kunne adskille sig væsentligt.FRI deltager selvfølgelig gerne aktivt i en sådan proces.Emne/tekst:Certificeringsorganet §6-9Kommentar:Der stilles ingen krav om faglige kvalifikationer til certificeringsorganet.Forslag tilændring:Certificeringsorganet behøver ikke at besidde alle faglige kvalifikationer, men skal anvende kvalificerede bedømmere, der har tilsvarende eller bedre kvalifikationer end dem de bedømmer.Emne/tekst:§6 sammensætning af certificeringsorganetKommentar:Hvis ikke den faglige sammensætning af certificeringsorgan styresvia akkrediteringsorganet, så bør ske ved krav til ”faglige kompetencer” i certificeringsorganet/-organerne.Forslag tilændring:Se ovenforEmne/tekst:§ 7, stk. 2, BehandlingstidKommentar:Der bør være en maksimal grænse for behandlingstid, f.eks. 2måneder, så denne ikke kan tage op til 6 måneder, som den gør idag.Side 7 (33)

NotatForslag tilændring:Der indføres et loft over certificeringsorganets behandlingstid – fxpå to måneder.Emne/tekst:§§ 11-14 - 60/90 ECTS-point relatere sig til projektering af bærende konstruktioner og de tilsvarende krav på brand (§§16-19)Kommentar:Der findes en række udfordringer i relation til ECTS kravene –både i forhold til deres reelle faglige niveau, uddannelser gennemført tidligere end 2001 og vurderingen af hvor om det kan tællemed i de fagspecifikke krav. ECTS point kan desuden kun tildelesoffentlige udbydere af uddannelser, hvorfor uddannelser i privatregi ikke kan tælle med.Hvorledes skal man dokumentere, at sine ECTS-point relaterer sigtil projektering af bærende konstruktioner? Det kan være megetsvært ud fra navnet på kurset at se, hvad det har indeholdt fagligt, og det kan være umuligt at finde gamle kursusbeskrivelsernu.F.eks. fandtes der engang et kursus ude på DTU i Ballerup, somhed Lavt Boligbyggeri, og som gav 15 ECTS point. Her lavedeman både konstruktioner og installationer, men dette fremgårikke af eksamensbeviset. Skal ansøgeren så selv vurdere, hvormange ECTS point, der relaterede sig til konstruktioner?Hvis man har haft sin ingeniørpraktik i en afdeling, der udførteprojektering af bærende konstruktioner, kan de 30 ECTS-point såtælles med som relaterende til projektering af bærende konstruktioner?Hvordan dokumenterer den ”ældre generation” af teknikum- ogakademiingeniører, at de overholder kravene til de påkrævede60/90 ECTS-point?Vi synes, der mangler en alternativ måde at opnå certificering på,som bunder i projekterings-/erhvervserfaring i steder for opnåedeECTS-point. Når man har over 10 års erfaring, så er det ikke længere relevant, hvad man har haft af fag på sin uddannelse.Ligeledes findes der rigtig mange gode og dygtige statikere, somer enten diplom-, teknikum- eller akademiingeniører af uddannelse, og som ikke vil kunne fremvise et eksamensbevis, der dokumentere viden, der relatere sig til projektering af bærende konstruktioner svarende til mindst 60/90 ECTS-point. Alle disse bliverafskåret fra at blive certificeret statikere, med mindre de bliversat tilbage på skolebænken. Derfor bør der være et alternativ tilECTS-pointene.Side 8 (33)

NotatForslag tilændring:Det vil være nødvendigt, at udarbejde en række fælles retningslinier til brug for certificeringsorganerne, så deres bedømmelserberor på et fælles grundlag.Emne/tekst:§§ 11 og 12, stk. 2, Hvordan defineres ”efter endt uddannelse”Kommentar:Hvad menes med ”efter endt uddannelse”? Er det efter, at manhar endt sin primære uddannelse som ingeniør eller lignende, ellerer det efter, at man har taget de sidste ekstra fag, for at kunneopfylde kravene til de henholdsvis 60/90 ECTS-point? Hvis en ingeniør f.eks. har 5 års erfaring med projektering af konstruktioner, men mangler 5 ECTS-point for at opfylde kravet til de 60ECTS-point for at blive certificeret til konstruktionsklasse 2, såskal vedkommende vel ikke have yderligere 3 års erfaring medprojektering af konstruktioner, efter at han har taget et enkeltfag,der giver 5 ETCS-point?Forslag tilændring:Emne/tekst:§§ 11 og 12, stk. 2, Hvordan defineres projektering af bærendekonstruktioner?Kommentar:Iht. erfaring med projektering af bærende konstruktioner, tællerdet så med hvis man i et år har lavet tilsyn på byggepladsen medopførelse af råhuset, eller hvis man har lavet byggeledelse medopførelse af råhuset? Statisk tilsynsrapport er en del af den statiske dokumentation, så derfor kunne man sagtens argumentere forat tilsyn med opførelsen af konstruktionerne kunne tælle med i erfaringsårene.Forslag tilændring:Emne/tekst:§ 11, stk. 1, Dokumentation af kompetencer?Kommentar:Hvorledes har man tænkt sig, at man skal dokumentere kompetencerne, som er påkrævet i punkt 1 til 7? Er det ved at indsendeeksamensbevis og bekræftelse på, at man har arbejdet med projektering af bærende konstruktioner i minimum 3 år?Forslag tilændring:Side 9 (33)

NotatEmne/tekst:§11 4) - CE-mærkningKommentar:CE-mærkning af bygningsdele er et meget emne, hvorfor ”relevante regler” er uklart.Forslag tilændringAktuelt er der vel tale om, en viden om ”hvordan” bygningsdelekan være CE-mærket, og hvordan man kontrollerer om CE-mærkningen er dækkende/gældende for den aktuelle anvendelse i bærende konstruktioner.Emne/tekst:§13 og §16 – 3. partskontrolKommentar:Er der nogen grund til en selvstændig certificering som 3. partskontrollant? Kravene er som beskrevet blot ”tid” og ikke fagligekrav. En selvstændig certificering som tredjepart vurderes til atvære øget omkostning.Forslag tilændring3. parts certificeringen gives automatisk når en certificeret rådgiver opnår den krævede erfaring og uden yderligere ansøgning.Man kan overveje om der skal stilles krav om aflevering af x antalprojekter som certificeret rådgiver.Emne/tekst:§13 4) - erfaringKommentar:Der anføres ” .som kan dokumentere fire års erfaring som certificeret statiker ”Forslag tilændring:” .som kan dokumentere fire års aktivt virke som certificeret statiker ”Emne/tekst:§15 - efteruddannelseKommentar:Det anføres, at ”En certificeret statiker har pligt til løbende at søgerelevant efteruddannelse ”Dette er et vidt begreb, idet det er diskutabelt hvad der er ”relevant” og om ikke denne viden lige vel kunne opnås ved selvstudier. Fx når der udsendes nye nationale annekser til eurocodes(DS/EN 199x DK NA’er), skal den certificerede da nødvendigvisSide 10 (33)

Notatdeltage i endnu et kursus om denne eurocode? - det er ikke praksis i dag, hvor selvstudier ofte er løsningen.Med relation til DS/EN199x DK NA, ville det måske være bedre,dersom nye DK NA’er udsendes med en kort beskrivelse af ændringer og disses betydninger, men hører ikke under certificeringsbekendtgørelsenForslag tilændring:”En certificeret statiker har pligt til at løbende at holde sig ajourmed ændringer i gældende regler for beregning og dokumentationaf bærende konstruktioner i forhold til bygningsreglementetsemne N - konstruktioner.”Emne/tekst:Generelt §16-§21Kommentar:Man bør overveje at der indlægges tildelingskriterier for brandteknisk viden og projektforløb som ikke tilegnes fra ECTS-point opnået ved uddannelse som anført i §17 og 18 og fra en akkrediteret uddannelsesinstitution.Dette for at imødekomme vigt

forhold til kommende Eurocode 0. Kommentar: Hos DS har man netop modtaget ”Revision of EN 1990 - Prelimi-nary version of second draft” af 2017-05-08 (CEN/TC 250/SC 10 N 146) til kommentering. I denne er der indført forslag til appendiks B2 og B3.2: - ”Structural Complexity Classes” - en opdeling i 3 kompleksi-tetsklasser (SCC 1 til 3).

Related Documents:

FRIS Creative Interdisciplinary Research Division Members/TI-FRIS Fellows (Information and Systems) Day 1: 2023/2/13 (Mon) 10:40〜 (2 mins x 5) Presentation No. Poster No. 1-23 Le Bin Ho (学際科学フロンティア研究所 FRIS) 20 Variational quantum metrology: a perspective 変分量 計測:展望

Het resultaat was een fris ogende stand met een pitbox op het Le Mans Circuit en een knipoog naar onze 40ste verjaardag van de club met de vele fotokaders, bezorgt door onze leden. Dit alles werd beloond met een 3de prijs door de jury. De eerste prijs was voor de “Panhard club” en de 2de prijs voor “The Engish Drivers Guild”.

USFWS United States Fish and Wildlife Service USFS United States Forest Service UW University of Washington . tree data “Canopy layers 2” now comes directly from RS-FRIS data instead of an FVS derivation . For eastside dispersal management areas, SOMUs are derived from ¼ townships. Appendix A .

mfL0 nfIF, where fris the resonant frequency of the laser diode [35]. Other optical techniques based on Semiconductor Optical Ampli ers (SOA's) for frequency up-conversion have been reported in the literature [36-41]. The main techniques used are derived from non-linear e ects, namely, the four-wave mixing (FWM) [39,40], cross

Introduction to AutoCAD Academic Resource Center . What is CAD? Computer Aided Drafting Autodesk is the most popular drawing program Many student versions available for free online at students.autodesk.com o AutoCAD o Architecture o Mechanical o Revit o Inventor o Civil o MEP o etc. Capabilities: o 2D line drawings o 3D constructions o Rendering o Part Assemblies . Workshop Goals .

Assam Don Bosco University Phones : 91 361 2842471/72; Fax : 91 361 2841949; e-mail : contact@dbuniversity.ac.in; www.dbuniversity . during the scrutinizing and reviewing process or even after publication on receipt of complaints. The ethical problems that may be encountered are the following: Research results not original as claimed by author Plagiarism Contentions about .

BTEC LEVEL 1/2: First Award in Hospitality Assignment title: Working in the Hospitality Industry . You are to look at the two businesses and within your magazine you are to evaluate the consequence of poor working skills within the two businesses. In your magazine include the effect on its staff and customers. (2A.D1) 3. In your handbook/magazine you must explain how professional policies .

central bank, but also other financial regulatory institutions play a central role. Green guidelines of various types have been issued in nearly all EMDCs we examined. Green bonds are taking off in several countries, often with the support of the central bank, including China, India, and Korea. In general, the more successful green finance initiatives tend to address several aspects of the .