Regnskabskonferencen 2020 - PwC

Fortolkning af ÅRL – likvider i pengestrømsopgørelsen Det har under IFRS været diskuteret, hvornår finansielle forpligtelser (typisk en kassekredit) kan modregnes i likvider i pengestrømsopgørelsen, når en sådan kassekredit indgår som en del af virksomhedens likviditetsstyring. Som udgangspunkt udgør et banklån eller andre finansielle forpligtelser en del af finansieringsaktiviteten og udgør derfor ikke likvider. Under IFRS skal følgende kriterier alle være opfyldt før klassifikation som likvider kan accepteres, jf. tilkendegivelse fra IFRIC: Lånet skal af långiver kunne kræves indfriet til enhver tid (indenfor 1-2 dage) Lånet skal være en del af virksomhedens likviditetsstyring Lånet skal svinge mellem indestående og gæld for at anses for en del af likviditetsstyringen Erhvervsstyrelsen vurderer, at denne fortolkning også gælder under ÅRL. Det må forventes, at færre kassekreditter kvalificerer til at være en del af likviditetsstyringen, fordi bankerne næppe kan kræve sig indfriet til enhver tid dvs. indenfor 1-2 dage. Normalt er opsigelsesvarslerne på 14 dage eller mere. PwC

Fortolkning af ÅRL – indre værdis metode (1) Indre værdis metode anvendes af mange virksomheder til måling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Efter udsendelse af Erhvervsstyrelsens udtalelse om regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger under ÅRL er den regnskabsmæssige behandling blevet mere kompleks, fordi udtalelsen i høj grad bygger på IFRS 3 som er baseret på dagsværdi. Erhvervsstyrelsen har i udtalelsen anført, at indre værdis metode skal anvendes som enten: en konsolideringsmetode (som hovedregel samme resultat og egenkapital i moderselskabet og koncernen), eller en målemetode (stort set altid forskel i resultat og egenkapital mellem moderselskabet og koncernen) Der er tale om et valg af anvendt regnskabspraksis for virksomheden for hver type af kapitalandele, dvs. dattervirksomheder eller associerede virksomheder. I mange situationer vil der ikke være forskel mellem konsolideringsmetoden og målemetoden, mens der i en række situationer, hvor der fx købes virksomheder vil opstå en række situationer, der kan skabe forskelle. Virksomhedens valg af praksis kan derfor få betydning i disse situationer. PwC Læs mere her: https://erhvervsstyrelsen.dk/e lem-aarsregnskabslovenog-ifrs-3

Fortolkning af ÅRL – indre værdis metode (2) Eksempler på umiddelbare forskelle mellem konsolideringsmetode og målemetode Målemetode Konsolideringsmetode Købsomkostninger ved køb af virksomheder Aktiveres som en del af kostprisen Omkostningsføres lig koncernregnskabet Trinvise virksomhedsovertagelser Der indregnes goodwill og merværdier på de to separate køb Der indregnes en gevinst/tab i resultatopgørelsen på den eksisterende ejerandel. Herefter laves købsprisallokering på hele virksomheden Betingede vederlag Efterfølgende justeringer modposteres på kostprisen og dermed goodwill Efterfølgende justeringer indregnes i resultatopgørelsen. Køb/salg af minoritetsinteresser Indregnes som køb/salg af kapitalandele Indregnes som egenkapitaltransaktioner PwC

Særligt om IFRS

IFRS 16: Leasing (1) - analyse IFRS 16 trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2019 eller senere. Leasingtager skal indregne ”alle” leasingkontrakter i balancen. Undtaget er aftaler med en leasingperiode på maksimalt 12 mdr. eller aktiver med en lav værdi. IFRS 16 medfører en ændring af stort set alle nøgletal. PwC har i en global undersøgelse analyseret implementeringen hos virksomhederne – resultaterne er i hovedtræk: 55% indikerer, at de udfordringer IFRS 16 medførte ikke var, som de forventede. 72% mener ikke, at deres nuværende system fuldt ud kan håndtere indregning af alle leasingaftaler. 92% indikerer, at virksomheden kun har oplevet få eller ingen fordele efter implementeringen. 32% mener, at IFRS 16 ikke yder tilstrækkelig guidance ved implementering, herunder overgangsregler og praktiske løsninger. 87% har ikke tilpasset sammenligningstal Tidsforbruget og kompleksiteten har været undervurderet – mange har ikke implementeret fremtidssikrede værktøjer og processer, men alene fokuseret på compliance PwC

IFRS 16: Leasing (2) – Mange skøn og vurderinger Fastlæg Fastlæg Identificer Anvend PwC Hvornår skal IFRS 16 anvendes Overvej Leasingperioden Overvej Leasingbetalinger Overvej Diskonteringsfaktor Identificer leasingaftaler Forlængelsesoptioner Faste betalinger – inkluder ”i realiteten faste” betalinger Variable leasingbetalinger – inkluder hvis baseret på rente eller index Intern rente i aftalen hvis den umiddelbart kan opgøres Visse aftaler kan udelades fra IFRS 16 (fx immaterielle aktiver) Praktiske undtagelser (”practical expedients”) Leasingydelser og andre ydelser (fx serviceydelser) Opsigelsesoptioner Vurdering af ‘Rimelig sikker på at udnytte’ Garanterede restværdier Incitamenter til at indgå leasingaftaler Købsprisen på en købsoption, hvis rimeligt sikkert at den udnyttes Bod for at ophæve aftalen før tid, hvis rimeligt sikkert at den udnyttes Ellers anvendes den alternative marginale lånerente Husk IAS 1.122 og 1.125 – oplysning om skøn og vurderinger

IFRIC 23: Usikre skattepositioner Den 1. januar 2019 trådte IFRIC 23 i kraft. Fortolkningen præciserer den regnskabsmæssige behandling af usikre skattepositioner. Der har været usikkerhed i praksis om, efter hvilken standard en usikker skatteposition skal måles (IAS 12 eller IAS 37). Fortolkningen fastslår, at usikre skattepositioner vedrørende indkomstskat er omfattet af IAS 12 – og altid skal præsenteres som ”skat” i resultatopgørelsen og balancen. Bøder og renter i tilknytning til skat – som hovedregel ikke en del af skatten men i stedet driftsomkostning Fortolkningen præciserer herudover: Unit of account: Det skal fastlægges, om hver skatteposition behandles særskilt eller sammen med andre usikre skattepositioner. Fastlæggelsen kan fx baseres på, hvordan skatteopgørelser udarbejdes, eller hvordan virksomheden forventer, myndighederne vil behandle de usikre skattepositioner. Opdagelsesrisiko: Virksomheden må ikke tage hensyn til opdagelsesrisikoen. Indregning: Den usikre skatteposition skal indregnes, hvis det er sandsynligt, at virksomheden kommer til at betale eller modtage tilbagebetalinger. Hvis det ikke er sandsynligt - ingen indregning. Måling: Skal enten baseres på det mest sandsynlige beløb eller den forventede (sandsynlighedsvægtede) værdi afhængig af, hvilken metode der bedst afspejler værdien. Præsentation: Usikre skattepositioner skal præsenteres som aktuel skat eller som udskudt skat. PwC

Særligt for børsnoterede virksomheder

Mangfoldighedspolitik, jf. ÅRL § 107 d Store danske virksomheder skal som hidtil redegøre for kønssammensætningen af virksomhedens øverste ledelse og på øvrige ledelsesniveauer efter ÅRL § 99 b. Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte – og statslige aktieselskaber uanset størrelse – skal for regnskabsår påbegyndt 1. januar 2020 eller senere redegøre for virksomhedens mangfoldighedspolitik i forhold til sammensætningen af selskabets ledelse (direktion og bestyrelse/tilsynsråd). Virksomheden skal redegøre efter § 107 d efter følg-eller-forklar-princippet, dvs. der skal oplyses enten: 1) om indholdet af mangfoldighedspolitikken, herunder hvordan politikken konkret er ført ud i livet, samt hvilke resultater arbejdet har medført i regnskabsåret, eller 2) en begrundelse for hvorfor det er vurderet, at der ikke er behov for en sådan politik. Eksempler på mangfoldighedsparametre, der kan oplyses om, er alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, geografisk herkomst, international erfaring osv. Bemærk at virksomheden kan vælge at kombinere redegørelsen efter § 107 d med redegørelsen efter § 99 b om det underrepræsenterede køn. PwC

Vederlagspolitik og vederlagsrapport Erhvervsstyrelsen har 27. november 2019 udsendt en vejledning til selskabslovens §§ 139, 139 a og 139 b om kravene til vederlagspolitik og vederlagsrapport for børsnoterede selskaber. Erhvervsstyrelsen forventer at justere vejledningen, i takt med at yderligere erfaringer opnås. Guidelines for standardiseret præsentation af vederlagsrapporter afventes fortsat fra EUkommissionen. Kravene om vederlagspolitik har virkning for de ordinære generalforsamlinger, der indkaldes i regnskabsår, som begynder den 10. juni 2019 og senere, mens vederlagsrapporten kræves et år efter. PwC For børsnoterede selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, betyder det, at det vil være på den ordinære generalforsamling i 2020, at der skal stemmes om vederlagspolitikken efter de nye regler, og at vederlagsrapporten skal aflægges på den næstfølgende ordinære generalforsamling i 2021.

Nyt rapporteringsformat for årsrapporter for børsnoterede virksomheder i EU Nyt fælles europæisk digitalt format for årsrapporter for børsnoterede virksomheder er vedtaget. Årsrapporter skal fra 2020-regnskaber aflægges efter European Single Electronic Format (ESEF). Årsrapporten skal udarbejdes i XHTML-format. XHTML er end udvidelse af HTML formatet (hjemmesider), så XBRL opmærkningen er indeholdt i samme dokument som den ”trykte” årsrapport. XHTML filen erstatter således PDF-filen og XBRL filen, som vi kender dem i dag. Virksomheden skal i en overgangsperioden 2020 og 2021 fortsat alene opmærke de primære opgørelser, dvs. resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og egenkapitalopgørelse. Fra 2022 skal noterne tillige clob-opmærkes. Årsrapporten i det nye digitale format skal indberettes til myndighederne umiddelbart efter den er godkendt på virksomhedens bestyrelsesmøde. Eventuelle krav om revision af XBRL opmærkningen er endnu ikke endeligt afklaret. Delårsrapporter er indtil videre ikke omfattet af kravet. Gælder for årsrapporter for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere. Gælder IKKE delårsrapporter. PwC

Selskabsret

Omdannelse af IVS til ApS Efter den 15. april 2019 er det ikke længere muligt at oprette nye iværksætterselskaber (IVS’er). De eksisterende IVS’er er forpligtede til at lade sig omregistrere til anpartsselskaber eller opløse sig inden den 15. april 2021. I praksis indebærer dette, at alle IVS’er, som ikke er omregistreret eller opløst inden fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på fx 4 uger til at lade sig omregistrere eller opløse. De IVS’er, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Et IVS kan opløses ved betalingserklæring eller likvidation efter selskabslovens alm. regler herfor. Et IVS kan lade sig omregistrere til et almindeligt ApS, når selskabskapitalen og den særlige IVSreserve samlet udgør mindst 40.000 kr. Det er selskabets generalforsamling, der træffer beslutning om omregistrering – husk ændring af vedtægter, så kravene til ApS overholdes. PwC

Husk opdatering af reelle ejere Hvem er reelle ejere? Reelle ejere er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. 25% ejerskab/stemmer er en indikation på reelt ejerskab. Værd at vide Oplysningerne om reelle ejere registreres på 'Virk Indberet' via 'Ændre virksomhed’. Virksomheden skal holde oplysningerne opdaterede. Det vil sige, at der minimum én gang årligt skal tages stilling til, om oplysningen om de reelle ejere er korrekte, jf. SEL § 58 a. Det kan med fordel foretages på det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten godkendes. Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at registrere oplysningerne om reelle ejere. Registrerer virksomheden ikke oplysninger om sine reelle ejere, kan virksomheden blive pålagt bødestraf. PwC

Og husk i øvrigt også lige Med virkning for regnskabsår, der begynder 15. december 2019 eller senere, gælder en række ændringer til en revisionsstandard – ISA 540, Revision af regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger. Den opdaterede standard kræver, at revisor i langt højere grad skal udfordre virksomhedernes regnskabsmæssige skøn, herunder valg af model og datainput. Herudover vil dokumentationsbehovet for regnskabsmæssige skøn ligeledes øges væsentligt. Vær derfor opmærksom på, at revisor ved 2020-revisionen ofte vil bede om mere dokumentation ved revision af regnskabsmæssige skøn. Start derfor dialogen med revisor allerede ved regnskabsudarbejdelse for 2019 for at undgå overraskelser. Standarden gælder ved revision af alle selskaber – ikke kun børsnoterede selskaber! PwC

IFRS 15 kan frivilligt anvendes til fortolkning af ÅRL'sregler Et valg af anvendt regnskabspraksis -PwC anbefaler, at IFRS 15 nævnes udtrykkeligt i beskrivelsen af praksis IFRS 15 kan anvendes, uden IFRS 16 samtidig anvendes Ingen oplysningskrav fra IFRS 15 -husk dog relevante oplysninger under ÅRL, fx segmentering af .