Analyse Af Fædrelandssang
Analyse af Fædrelandssang1. Forfatter. Forfatteren af dette digt er Adam Gottlieb Oehlenschläger,som var en guldalder digter. Han har bl.a. skrevet digtet guldhornene i 1802,som siges at være start skuddet på guldalderen. Han skrev fædrelandssang undernationalromantikken. Det vides ikke helt hvornår han har skrevet digtet; menman ved den er udstedt til en konkurrence i 1819. Adam Oehlenschläger komdog kun på en anden plads; men nu til dags er hans digt dog Danmarks nationalsang sammen med ”Kong Christian stod ved højen mast”. Adam Oehlenschlägerdøde som 71- årig i 1850.Titel: Titlen på digtet er fædrelandssang; men nu til dags kaldes den også der eret yndigt land, fordi det er det 1. vers, i 1. strofe. Når man synger den forkortedeversion af Der er et yndigt land synges kun 4 strofer. 1., 3., 5. og sidste strofe.Denne forkortelse af sangen bl.a. til landskamp og andre forskellige sportsbegivenheder. Teksten hedder sådan, fordi det er en nationalsang med en masse nationale virkemidler.2. Genre: Tekstens genre er lyrik. ”lyrik kan noget som epik ikke kan. Påmeget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige siderved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke som fiktionsprosaen, kendetegnet ved at fortælle eller vise et egentligt handlingsforløb, der skrider fremad itid. Lyrik er groft sagt kendetegnet ved, at der fortælles om et øjeblik på et øjeblik.” Denne beskrivelse beskriver Fædrelandssang rigtig godt.3. Art: Arten er et oprindeligt et digt. Man formoder at Adam Oehlenschläger skrev digtet til en konkurrence, om at skrive en fædrelandssang til Danmark,som Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse havde udstedt i 1819. I1835 skrev H.E. Krøyer en melodien til digtet. Det er tydeligt at se at digtet erlyrisk, da der ikke er en egentlig handling i digtet; men at Adam Oehlenschlägerbare beskriver fædrelandet Danmark. Der er også anvendt mange følelser ogholdninger i digtet såsom ”vort Dannebrog er smukt”, ”For venskab åben, koldfor spot” og ”med hellig varetægt bevare du alfader”. Her udtrykker Adam Oehlenschläger sine følelser og holdninger omkring Danmark.Side 1 af 13
4. Hvad handler digtet om: Digtet er en national sang, og handler derforom Danmark. I første strofe handler digtet om hvor dejligt Danmarks landskaber, her nævner de også bøgen, som i øvrigt er Danmarks nationale træ. Freias Salbliver også nævnt i 1. strofe, og da Freia var kærlighedsgudinden i nordisk mytologi, er dette ment som en beskrivelse af hvor smukt og kærligt Danmark er.Freia er også en del af historien i dette digt, for i vikingetiden troede de jo påFreia og nordisk mytologi. Så Adam Oehlenschläger har tilsyneladende prøvetpå at få Danmarks historie, der i dette tilfælde er vores forfædres tro, med i digtet, da det skulle være en national sang; men det er ikke kun i dette vers, atDanmarks historie bliver nævnt. Derudover nævner Adam Oehlenschläger”Østerstrand” i første strofe, og havet bliver ikke kun nævnt denne ene gang,men i 6 ud af 12 vers. Det skyldes at havet altid har betydet meget for Danmark.I vikingetiden brugte vi havet en del mere end vi gør i dag, vikingerne sejlede påmange vikingetogter; men det var ikke kun i vikingetiden vi brugte havet meget,for senere brugte vi havet til bl.a. trekantshandlen og øresundstolden; men selvefter tabet af flåden i 1807, har danskerne brugt havet meget, bl.a. til fiskeindustri mm. Havet er også en del af mange danskers nationale bevidsthed. I 2. strofe nævner Adam Oehlenschläger vikingerne igen. Denne gang som ”De harniskklædte kæmper.” Dette er en meget positiv beskrivelse. At han bruger ordetharniskklædt betyder også at de altid er klar til kamp, da et harnisk er en brynje.I denne strofe skriver Adam Oehlenschläger også at de hviler bag højens bautasten, det viser at de danske vikinger også har tid og overskud til at hvile ud, efterkamp eller togt.I 3. strofe i de 3 første vers, skriver Adam Oehlenschläger om hvor dejligtDanmark er. Han nævner også vandet i denne strofe i form af en sø. I de sidste 3vers i 3 strofe skriver Adam Oehlenschläger, at det er et godt folk som bor iDanmark ”og ædle kvinder, skønne mør, og mænd og raske svende bebor dedanske øer.” I strofe 4 skriver Adam Oehlenschläger om en meget vigtig del afDanmarks nationale bevidsthed, det danske sprog. Han skriver også om vorestro, og om at vores mod stadig er der; men noget af det vigtigste han skriver omer, at danskerne er lige og ikke har træller under sig; men at vi stadig har enkonge at se op til. I 5. strofe nævner Adam Oehlenschläger at Danmark er etvenligt syd i nord, den sætning kan undrer mange; men Adam Oehlenschlägerhenviser til, at Danmark ligger syd for Sverige og Norge, altså det mest sydligeSide 2 af 13
land i Kalmarunionen, som blev opløst i 1523, da Sverige meldte sig ud af forbundet pga., at de fleste svenskere ønskede svensk kongemagt efter det stockholmske blodbad i 1520; men Danmark og Norge fortsatte med at være et tvillingerige under én konge, indtil 1814, hvor Norge blev taget fra Danmark, blotfå år inden denne sang blev udstedt til konkurrencen om at blive Danmarks nationalsang, det er nok derfor Adam Oehlenschläger kunne se det vigtige i at dettestykke historie skulle med i digtet. I denne strofe nævner Adam Oehlenschlägerogså det danske landbrug, der også er meget historisk, da vi både har tjent ogtjener på landbruget. Danmark startede med at have en hel masse bønder, bådeselvejerbønder og fæstebønder, som levede af at dyrke jorden. Det har ikke været let da den danske jord har været fyldt med træer og hede. I denne strofe nævner Adam Oehlenschläger igen havet; men denne gang er det ikke direkte, forhan skriver: ”Og snekken går sin stolte vej.” En snekke er et skib, og når hanskriver sådan, forestiller vi os et stort og pragtfuld skib, som sejler mod andremystiske kulturer. Her kunne der være tale om flåden, som englænderne erobrede i 1807, under Københavns bombardement, som desuden var det første rigtigeterror angreb i verdenshistorien. I 7. strofe beskriver Adam OehlenschlägerDannebrog, som er det ældste nationalflag i verden, og dertil følger også legenden om da Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219. Denne legende kender stortset alle danskere. Ifølge legenden var de danske krigere i Estland, og kæmpedeunder slaget på Lyndanisse. Da danskerne næsten var slået ud bad de ydmygtom guds hjælp, da fik de den nåde, at et stort flag faldt ned fra himlen. Dette varDannebrog, et rødt flag med et hvidt kors. Legenden fortæller også, og med dette flag kom tegnet om at de ville vinde slaget, og det gjorde de; men det er stadigusikkert hvad der egentlig skete, for legenden blev først skrevet ca. 300 år efterselve slaget. Dannebrog bliver beskrevet rigtig godt i strofe 7. strofe i 1. versskriver Adam Oehlenschläger at Dannebrog er smukt. I 2. vers skriver AdamOehlenschläger ”det vifter hen ad havet” og her kan der menes at Dannebroghænger på de fleste skibe agterud, så man kan se at det er et dansk skib, så herskriver Adam Oehlenschläger igen om havet.I 3. strofe skriver Adam Oehlenschläger ”med flagets røde bugt” her beskriver Adam Oehlenschläger den røde farve i det danske flag. ”Og stedse harsin farve hvid, dit hellige kors i blodet” dette er beskrivelsen for den hvide farvei flagets kors, som ligger på det røde blod, altså den røde farve. ”O Dannebrog, istrid”, dette kunne beskrive legenden om da dannebrog faldt ned fra himlen, forSide 3 af 13
her var de jo i strid; men det kan også vise at Danmark altid har Dannebrog atstøtte sig til når de er i kamp, både i gamle dage; men også nu til dags. I 7. strofe skriver Adam Oehlenschläger om at danskerne er sunde, og ikke hænger sig ifortidens bagateller. Han skriver også om at danskerne er åbne for nye venskaber, og det er ikke særlig nationalistisk skrevet, da han er åben for andre kulturer; men der står dog stadig at danskerne er ”kolde for spot”, som betyder at deer kolde over for hån. I strofe 8, skriver Adam Oehlenschläger om, at han ikkevil bytte Danmark ud for noget. ”Ej sydens blomstermaj”, dette vers viser atAdam Oehlenschläger heller ikke vil bytte Danmark for andre og måske bedreting.I9.strofe er der træk fra oplysningstiden og guldalderen. Da han skriver at deres tidikke stod i uvished; men at den ”har hævet sin stemme, for videnskab og kunst.”Så Adam Oehlenschläger mener at videnskaben og kunsten har en stor betydning i danskernes liv. Derefter skriver Adam Oehlenschläger ”Ej Brages og ejMimers råb”, her er der tale om poesiens gud og videnskabens gud. Det er et retinteressant synspunkt da videnskaben var noget man dyrkede i oplysningstidenca. 1680 - ca. 1780 og poesien blev dyrket i guldaldertiden. Så Adam Oehlenschläger har både taget noget med fra perioden før han skrev digtet og periodenmens han skrev digtet. Han skriver også at det ikke har ”vagt i lige strækning”,som betyder at poesien og videnskaben ikke har været der altid og ikke vil forblive der til evig tid. Han skriver også at fremtiden bringer håb. I strofe 10. skriver Adam Oehlenschläger om København. Han skriver at selv om Københavnikke er så stort, det var det ikke den gang; men at København alligevel var denbedre end så mange andre store byer, end ikke Rom eller Trondheim. I dennestrofe nævner han også havet to gange, og det understreger vores tro om, at et afhans temaer er vand. I strofe 11 skriver Adam Oehlenschläger om den danskekonge, som på dette tidspunkt var Fredrik 6. Adam Oehlenschläger skriver enmasse positivt om ham blandt andet at han skal bevares og at han ligner Fredegod, hvilket vil sige at være en meget fredfyldt konge, som har styr på sin befolkning. I 12. strofe skriver Adam Oehlenschläger om at Danmark og danskerne skal bestå og blive ved med at være som e er på daværende tidspunkt, altsåpositive og gode. Han skriver også ” Vort gamle Danmark skal bestå, så længebøgen spejler sin top i bølgen blå. Med dette mener Adam Oehlenschläger atDanmark skal besvares til evig tid, da bøgen altid vil spejle sig i det danske hav.Side 4 af 13
5. Ydre komposition: Digtet består af 12 strofer a 6 vers. Opbygningen afdigtet er regelmæssigt, da man læser alle strofer i samme rytme. Man kan tydeligt se lyrikken i digtet da det består af strofer, vers og rim. Der er også detsamme enderims system i alle stroferne, nemlig A-B-A-C-D-C, det gør digtetmere regelmæssigt, da man kan læse det op samme tempo i alle strofer.6. Indre komposition. I strofe 1 er der skjult fortæller, og strofen er skreveti nutid. Strofen foregår et ukendt sted; men fortæller om det danske landskab. Istrofe 2 er der også skjult fortæller, og strofen er skrevet i datid. Strofen foregårforskellige steder. Først drog kæmperne frem til fjendernes meen, og derefterhvilede de deres ben bag højens bautasten. I strofe 3 er der også skjult fortæller,og strofen er skrevet i nutid. Strofen foregår et ukendt sted, udover at ”ædlekvinder, skønne møer, mænd og raske svende bebor de danske øer” er de mennesker som bor i Danmark. I strofe 4 er der også skjult fortæller. Strofen foregåret ukendt sted; men fortæller om det danske sprog, og den danske tro. I strofe 5er der også skjult fortæller, og strofen er skrevet i nutid. Strofen foregår etukendt sted. I strofe 6 er der også skjult fortæller, og strofen er skrevet i nutid.Strofen foregår først på havet ” Det vifter hen ad havet”, og derefter foregårstrofen et ukendt sted. I strofe 7 er der også skjult fortæller, og strofen foregår inutid. Strofen foregår et ukendt sted. I strofe 8 er der jeg-fortæller, og strofen erskrevet i nutid. Strofen foregår et ukendt sted. Jeg-fortælleren siger, at han/hunikke vil bytte Danmark for hverken Sydens blomstermaj, pest, slanger, Vesterlandets tungsind eller Østens raseri, og med det mener Oehlenschläger at Danmark ikke kan byttes til noget bedre. I strofe 9 er der skjult fortæller, og strofener skrevet i nutid. Strofen foregår et ukendt sted. I strofe 10 er der også skjultfortæller, og strofen er skrevet i nutid i vers 2 og 3, og datid i vers 4. Strofen foregår blandt stæder ”Dog hæver sig blandt stæder dit stolte København”. I strofe11 er der også skjult fortæller, og strofen er skrevet i nutid. Strofen foregår etukendt sted. I strofe 12 er der også skjult fortæller, og strofen er skrevet i nutid.Strofens sidste to vers foregår i bølgen blå ”så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”.7. Sprog. Som nævnt i opgave 3, er der både mange ord fra ordklassernenavneord, udsagnsord og tillægsord; men der er dog flest navneord. Sanser: Istrofe 1 henviser Adam Oehlenschläger til synssansen, da han beskriver DanSide 5 af 13
marks landskab. I 2. strofe appellerer Adam Oehlenschläger til følesansen, dahan skriver udsagnsordene sidde, drage og hvile. I 3. strofe skriver Adam Oehlenschläger til synssansen, da han skriver om, at landet er skønt, havet er blåt ogløvet er grønt. I strofe 4 der henviser han til høresansen, da han skriver om sproget og da udsagnsordet ”lyder” også indgår i strofen. I strofe 5 henviser AdamOehlenschläger til synssansen, da han beskriver jorden som aksbeklædt, hvilketbetyder at der er sået aks på marken, hvilket man kan se med synssansen. Der erogså henvist til følesansen da Adam Oehlenschläger skriver om håb og venlighed. I 6. strofe appellere Adam Oehlenschläger til synssansen, da han skriver omnationalflagets udseende. I strofe 7 skriver Adam Oehlenschläger til følesansen,da han skriver om ånden, had og venskab og om at være åben og kold. I 8. strofehenviser Adam Oehlenschläger til synssansen, da han skriver om vinterørknerog blomster maj. Han skriver også til følesansen, da han skriver om pest, tungsind og raseri. I strofe 9 appellere Adam Oehlenschläger til høresansen, da hanskriver om hævede stemmer og mimers råb. I 10. strofe henviser Adam Oehlenschläger til følesansen, da han skriver om det stolte København og synssansenda han skriver om by i havet og flod i dal. I strofe 11 skriver Adam Oehlenschläger til følesansen, da han skriver om gud og konge, der skal bevares; menhan skriver også til synssansen da han bruger ordet ”ligner”. I 12. strofe henviserAdam Oehlenschläger til følesansen, da han skriver ”hil drot, og fædreland oghver en danneborger” og om at Danmark skal bestå. Han henviser også til synssansen i denne strofe ved at skrive, at bøgen spejler sin top i bølgen blå.8. Rimtyper. Der er krydsrim og enderim i digtet, og rimstillingen er a-ba-c-d-c; eks:Der er et yndigt land – Adet står med brede bøge – BKrydsrimnær salten østerstrand – Adet bugter sig i bakke dal – Cdet hedder gamle Danmark – Dog det er Frejas sal - CKrydsrimKrydsrim og enderim fortsætter gennem hele digtet, hvilket også gør, at digtet erregelmæssigt. Der er enderim, fordi det er det sidste ord i hvert vers, der rimer.Man kan også sige, at der er omsluttende rim, da der er to vers i hver strofe, derSide 6 af 13
ikke rimer; men der er også på en måde parrim i digtet, for hvis det skulle værehelt rigtigt krydsrim, skulle rimstillingen være a-b-a-b.Gentagelser. I strofe 1 bruges ordet ”det” tit. ”Det” er stedord for det yndige land. Der er også gentagende gange brugt positive tillægsord om landet. Istrofe 8 nævnes ordet ”ej” i alt tre gange, og i strofe 4, 5, 9 og 10 er det ogsåbrugt. I strofe 11 nævnes ordet ”bedre” to gange. I strofe 12 er ordet ”hil” anvendt to gange.Modsætninger. Strofe 1 – bakke/dal. Strofe 3 - kvinder/mænd, møer/svende. Strofe 4 – trældom/fri. Strofe 6 – rød/hvid. Strofe 7 – åben/kold. Strofe 8 – vinterørkner/blomstermaj. Strofe 9- kunst/videnskab. Oehlenschlägernævner også tit den danske natur.Besjæling. Der er mange besjælinger i dette digt. Den første besjæling manstøder på er i strofe 5, hvor Adam Oehlenschläger skriver ”Og snekken går sinstolte vej”, snekke betyder skib, og et skib kan ikke gå. Så derfor får skibet enmenneskelig egenskab, at gå. Derfor er dette en besjæling. Der er også en besjæling i 6 strofe hvor Adam Oehlenschläger skriver ”O Dannebrog, i strid.”Dannebrog er det danske flag og ikke en kriger, så derfor er strid den menneskelige egenskab. I strofe 8 skriver Adam Oehlenschläger også ”Ej Vesterlandetstungsind, ei Østens raseri” I strofe 10 er der også en besjæling i 3 vers, her skriver Adam Oehlenschläger ”Stolte København” København får den menneskelige egenskab at kunne være stolt. De sidste besjælinger er i strofe 12 ”Vort gamleDanmark skal bestå, så længe bøgen spejler”Personifikation. Der forefindes en del personifikationer i dette digt. Bl.a. istrofe 4, hvor Adam Oehlenschläger beskriver sproget som værende stærkt ogblødt, eller troen som reen og luttret, der betyder rent. Adam Oehlenschlägerskriver også i denne strofe at modet ikke er dødt, og betingelsen for at det er enpersonifikation er, at et abstrakt begreb skal fremstilles som værende med menneskelige egenskaber, er sproget, troen og modet de abstrakte begreber, somman ikke kan tage og føle på og stærk, ren og død er de menneskelige egenskaber. Der er også en personifikation i 5 strofe ”der svigter håbet ej”, håbet er detabstrakte begreb, imens svigter, er den menneskelige egenskab. ”O Dannebrog istrid”, i 6 strofe er næste besjæling i digtet. Da Dannebrog er den konkrete tingog strid er den menneskelige egenskab. Den sidste besjæling der forekommer iSide 7 af 13
dette digt kommer i sidste strofe og er ”Vort gamle Danmark skal bestå.” Danmark er den konkrete ting imens bestå er den menneskelige egenskab.Metafor. Der forefindes kun få metaforer i dette digt; men den metafor manskal ligge mest mærke til er selve første strofe, hvor real planet er de første 5vers, hvor Adam Oehlenschläger beskriver Danmark, dvs. at Danmark er realplanet. Billedplanet er Freias sal, da der står ”og det er Frejas sal.” Med dettemener Adam Oehlenschläger at et billede på Danmark kunne være Freias sal,som er kærligheds gudinden fra nordisk mytologi, Freja, hun fik ifølge nordiskmytologi halvdelen af de døde krigere der døde i kamp. Den anden halvdel giktil Odin, som er den øverste gud i nordisk mytologi. Det kunne også godt ligneat Adam Oehlenschläger interesserer sig for nordisk mytologi. Han nævner detet par gange i dette digt; men han har også skrevet Glæden I Valhal som er etdigt som handler om guderne i Valhal.Sammenligning. Adam Oehlenschläger sammenligner ikke så meget; mender forefindes få sammenligninger bl.a. ”Fredrik ligner Fredegod” da ordet ”ligner” indgår i sætningen, er det tydeligt at se, at dette er en sammenligning.Adam Oehlenschläger sammenligner også Danmark med et venligt syd i nord, istrofe 5, hvor ordet ”er” er sammenlignings ordet.Symboler. Adam Oehlenschläger har anvendt flere symboler i digtet. Etsymbol er et udtryk eller en vending, som repræsenterer en almen forestilling. Istrofe 1 nævner Oehlenschläger bøgen ”Det står med brede bøge”. Bøgen erDanmarks nationaltræ, så derfor er bøgen et symbol på nationalromantik. I strofe 2 nævner Oehlenschläger højen bautastenene ”nu hvile deres bene bag højensbautasten”. Højen er et symbol på gravsted. Oehlenschläger nævner gravhøjen,fordi det er et hvilested for de døde, og det er derfor at vikingerne hviler bagden. I gamle dage blev værdifulde mennesker, som konger, grever og lignendebegravet i disse gravhøje. Bautastenene er et symbol på nordisk mytologi og nationalromatik. I gamle dage skrev vikingerne jo runer på bautastenene, så det eren slags national ”ting” for Danmark. I strofe 3 nævner Oehlenschläger løvet.Løvet er et symbol på Danmarks natur, og løvet er grønt, fordi at Danmarks natur er frisk og grøn. I strofe 5 nævner Oehlenschläger den aksbeklædte jord ”Dinaksbeklædte jord”. Aksbeklædt jord er symbol for rigdom/rig på korn. I mangeaf stroferne nævner Oehlenschläger havet. Havet er symbol på storhed og følelser. Havet er blåt og grønt. Blå og grønne farver symboliserer friskhed, håb,Side 8 af 13
ungdom og kvalitet. I strofe 6 nævner Oehlenschläger Dannebrogs farver og detskors ”Med flagets røde bugt. Og stedse har sin farve hvid dit hellige kors i blodet”. Farven hvid er symbol på renhed, fred og uskyld. Farven rød er symbol påvarme, kærlighed og vrede. Korset symboliserer kristendom, gud og troen. Istrofe nævner Oehlenschläger ånden ” Karsk er den danske ånd”. Ånden ersymbol for romantik – ånden er i alt (panteisme). I strofe 8 nævner Oehlenschläger pest og slanger ”Ej pest og slanger kender vi”. Pest og slanger er symbol forsygdom, ondskab og had. I strofe 9 nævner Oehlenschläger Brages og Mimersråb. Brages råb er symbol for poesi og digtekunst. Mimers råb er symbol for videnskab.Assonans: Adam Oehlenschläger anvender en del assonans fra vokalfamilien e, i, æ. Det ser man bl.a. i første strofe hvor der er anvendt 26 bogstaver franetop denne familie; men det er ikke kun fra vokalfamilien e, i, æ der er anvendtmange bogstaver. Bogstaver fra vokalfamilien a bliver også anvendt rigtig meget i dette digt. Derfor kan man se at dette er et digt med assonans.Allitteration: Adam Oehlenschläger anvender allitteration i stort set allestrofer. I første strofe er der en del allitteration på bogstaverne d og b. Der er 7ord der starter med d i første strofe og 4 ord der starter med b i første strofe. I 2.strofe er der allitteration på bogstaverne f, b og h. Fordums, fjender, frem, bene,bag, bautasten, harniskklædte, hvile og højens er de ord der er allittereret i dennestrofe. I 3. strofe er der allitteration på bogstaverne b og s, bælter, blå, bebor,skønt,søen, skønne, svende. I strofe 4 er der allitteration på bogstavet l. Lutret, lyderog lige. I strofe 5. er der allitteration på bogstavet s, snekken, syd, stolte og svigter. I 5. strofe er der allitteration på bogstavet s. Smukt, stedse og strid. I strofe 6er der allitteration på bogstaverne h og s. hen, havet hellige, smukt, stedse ogstrid. I strofe 7 forefindes ingen allitteration. I strofe 8 forefindes ingen allitteration. I strofe 9 er der allitteration på bogstavet v. Vor, videnskab og vakt. I strofe10 er der allitteration på bogstavet s. Stor, stolte og stæder. I strofe 11 er der allitteration på bogstaverne f og b. Fredrik, Fredegod, fyrste, bevare, bedre ogbedre. I strofe 12 er der allitteration på bogstaverne h og b. Hil, hil, hver, hvad,han, bestå, bøgen, bølgen og blå.Side 9 af 13
9. Holdning. Digtet er utrolig positivt, da Adam Oehlenschläger i alle strofer har beskrevet hvor godt og fredfyldt Danmark er. I strofe 1 og 3 beskriverAdam Oehlenschläger et meget positivt syn på Danmark. Eks. ”Der er et yndigtland”. Generelt i 1. strofe skriver Adam Oehlenschläger om Danmarks smukkelandskab. I 2. strofe beskriver han vikingernes gode færd, og at de danske vikinger kunne få tid til at hvile. Det var f.eks. ikke alle lande, hvis krigere kunne fåro til det. I 4. strofe derimod går Adam Oehlenschläger over til at beskrive detdanske sprog, mod og tro; men han fortsætter stadig den positive linje, ved atbruge en masse positive tillægsord. Det gør han faktisk hele digtet igennem. Istrofe 5 beskriver han en stor del af danskernes nationale bevidsthed på dettetidspunkt, nemlig deres landbrug. Landbruget har altid betydet en stor del forDanmark. I 6. strofe beskriver han positivt det stolte danske nationalflag, Dannebrog. Det danske flag har jo også sin helt egen historie som mange mennesker, også udover danskere kender. ”Dannebrog faldt ned fra himlen”. Dannebrog er jo også det ældste nationalflag i verden, så det er danskerne stolte af. Istrofe 7 beskriver den danske ånd der kan lægge fortid bag sig, og tænke påfremtiden, det beskriver Adam Oehlenschläger også i strofe 9, vers 6. ”Et bedrefremtids håb”.I 8. strofe skriver Adam Oehlenschläger at han ikke vil bytteDanmark for noget andet land. For os danskere kender ikke til pest eller slanger.I strofe 9 går han over til at beskrive, at vort land bliver udviklet og at vores tanker går fremad, der er Adam Oehlenschläger tanker gået tilbage til oplysningstiden, hvor alt skulle måles, vejes og bevises. Men i vers 4, skriver han om voresforfædres tro, nemlig nordisk mytologi. ”Ej Bragis og ej Mimers råb”. Bragis eren gud for veltalenhed og digtekunst, det er jo egentlig meget sjovt at AdamOehlenschläger nævner ham, da han selv er digter. Mimer er en jætte der vogtervisdommens brønd. I strofe 10 skriver Adam Oehlenschläger at selvom København ikke er så stort, hæver den sig blandt andre storbyer i Europa.I 11. strofe skriver han om den gode konge, Fredrik 6. (1768-1839; konge 180839), der ligner Fredegod. Med det menes der at der er meget fred i landet. Derfortælles også et sagn om at Fredegod var en ualmindeligt god konge, som eftersagnets historie kunne lægge en guld ring eller en skat ved vejsiden, og selv omden lå i offentligheden var der ingen der så meget som tænkte på at stjæle den,fordi der var så meget fred i landet. Så det der menes med at Fredrik ligner Fredegod er at Fredrik er en ualmindeligt god konge. I sidste strofe, strofe 12, skri-Side 10 af 13
ver Adam Oehlenschläger at Danmark skal blive ved med at være til, og bliveved med at arbejde så hårdt for landet. ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”.10. Temaer. Adam Oehlenschläger har anvendt rigtig mange temaer i digtet. Et af temaerne er havet. Han nævner havet i strofe 1 ”Nær salten østerstrand”, strofe 3 ”Thi blå sig søen bælter”, strofe 6 ”Det vifter hen ad havet”,strofe 10 ”Til bedre by ej havet kom” og strofe 12 ”Sin top i bølgen”. AdamOehlenschläger har nævnt havet så mange gange i digtet, fordi havet er en del atDanmarks nationale bevidsthed. Danmark er omgivet af hav, og det er noget deer stolte af. Der er f.eks. andre lande, der kommer til Danmark for at opleve havet. Et andet tema han har anvendt er nationalitet. Det er faktisk det største tema,og det fremtræder i gennem hele Digtet. Selve digtet handler om fædrelandetDanmark, så derfor er det jo klart, at der er meget nationalitet i digtet. AdamOehlenschläger udtrykker sin mange positive holdninger omkring Danmark, ogbeskriver dets landskab, sprog, tro og folk, og det gør digtet meget nationalt.Oehlenschläger har anvendt mange forskellige nationale træk, f.eks. bøgen, somer Danmarks nationaltræ ” Det står med brede bøge”, Dannebrog, som er Danmarks nationalflag ”Vort Dannebrog er smukt” og det danske folk ” Og ædlekvinder, skønne møer, og mænd og raske svende” alt dette giver digtet et stortnationalt præg. Man kan faktisk sige at selve digtet er nationalt. Et andet temaOehlenschläger har brugt er Gud. Det danske folk var meget kristent dengang.Danskerne er selvfølgelig stadig kristne den dag i dag; men dengang var det meget mere aktuelt. ”Gud, konge og fædreland” det er nationalromantiske træk. Etandet tema er naturen. Adam Oehlenschläger beskriver Danmarks natur somsmuk, fredfyldt og sund ”Og løvet står så grønt”. Hvis der havde stået, at løvetstår så gult, havde Oehlenschläger nok ment, at Danmarks natur var ved at visne.Et andet tema Oehlenschläger har brugt er kongen ”Hver lyder tro sin konge”.Kongen er også et stort nationaltromantisk træk, igen ”gud, konge og fædreland”. Adam Oehlenschläger har henvendt sig meget til nationalromatikken;men det var også fordi han skrev digtet under nationalromantikken (1803-1830).Et tema Oehlenschläger også har anvendt er kærlighed. I strofe 8 udtrykker Oehlenschläger sin kærlighed til Danmark, ved at skrive, at han ikke vil bytte Danmarkfor noget andet land. ”Jeg bytter Danmark ej, for Ruslands vinterørkner”. EtSide 11 af 13
stort tema, som Oehlenschläger har brugt meget i digtet, er nordisk mytologi. Istrofe 1 nævner han Frejas sal. Freja var den nordiske gudinde for frugtbarhed;men blev primært opfattet som kærlighedsgud. Efter sagnet siges det, at halvdelen af de vikinger der døde kom op i Frejas sal. I strofe 9 nævner OehlenschlägerBragi (også kaldt Brage) og Mimer. Brage var nordisk gud for veltalenhed ogdigtekunst, hvilket jo passer godt, når Adam Oehlenschläger også er digter. Måske ser Adam op til Brage, og har derfor nævnt så meget om nordisk mytologi idigtet. Adam Oehlenschläger har også skrevet et andet digt om Brage, der hedder ”Bragis sang om Gefion”. I den sang har han også nævnt noget fra nordiskmytologi, f.eks. jætter og mjødhornet. Mimer er en jætte fra nordisk mytologi,som vogter visdommens brønd. Så når Oehlenschläger skriver Bragis og Mimersråb, mener han Poesi og visdom.11. Hensigt/budskab. Det er ikke svært at se hvad Oehlenschlägers budskab med dette digt er; men der kan være mange små hensigter og budskaber.Først og fremmest skrev han jo digtet, fordi der var en konkurrence om, hvemder kunne skrive den bedste fædrelandssang. I dette digt forsøger Oehlenschläger at udtrykke sig for, hvilket fantastisk, smukt, fredfyldt og nationalt landDanmark er. Oehlenschläger prøvede at skrive, at Danmark er sådan et godtland, at man ikke kan bytte det til noget bedre, og det samme skriver han medDanmarks hovedstad København ”Dit stolte København, til bedre by ej havetkom”. Hele digtet igennem fortæller han positive ting om hans fædreland –Danmark. Så Adam Oehlenschlägers budskab er: Danmark er det sundeste, venligste og smukkeste land. Man kan ikke bytte det til noget bedre. ”Hil Danmark”skriver Oehlenschläger. Danmark skal hylles og bevares til evig tid.12. Perspektivering. Vi perspektiverer digtet til perioden 1800-1870 underguldalderen, digtet er også skrevet under guldalderen, Adam Oehlenschlägerhenvender sig også til mange af romantikkens træk, både national romantikken,ved at skrive om det danske flag, bøgen og sproget; men han skriver også trækfra perioden universal romantisme da ånden er i alt.Vi mener også atman kan sammenligne med sangen Danmark, mit fædreland skrevet af H.C. Andersen i 1850 under treårskrigen. Vi faldt over denne sang, da Ida hørte den ifjernsynet, og kunne sammenligne mange af de ting der blev sunget. H.C. Andersen bruger mange af de samme beskrivelser som Adam Oehlenschläger,f.eks. da de begge nævner Danmark nationale træ, bøgen, det danske sprog,Dannebrog, landbruget og havet. Det er også mange af de ting vi selv har tagetSide 12 af 13
op da vi analyserede digtet. Derfor synes
3. Art: Arten er et oprindeligt et digt. Man formoder at Adam Oehlenschlä-ger skrev digtet til en konkurrence, om at skrive en fædrelandssang til Danmark, som Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfrem
ANDLER M., BLOCH J.D et MAILLARD B. Exercices corrigés de Mathématiques [Edition Marketing] 1.A Analyse : Topologie 1.B Analyse : Fonctions numériques 2 Analyse : Suites et Séries numériques 3 Analyse : Analyse Fonctionnelle 5 Algèbre générale, polynômes 6 èr
Il s'agit uniquement d'un logiiel d'aide à la décision et il nécessite de la part du directeur de thèse une analyse fine du rapport généré. L'analyse du manuscrit est sous la responsabilité du directeur de thèse qui atteste, via le rapport d'analyse et le formulaire à fournir dans le dossier de soutenance, avoir analysé le
Traitement des données Chapitre 4 : Analyse factorielle des correspondances, rev 11/03 Chapitre 4 : Analyse factorielle des correspondances binaires Objet - L'analyse Factorielle des Correspondances ou AFC constitue une technique d'analyse statistique d'un ou de
L’analyse de l’activité et du risque d’exploitation L’analyse fonctionnelle de la structure financière L’analyse patrimoniale de la structure financière Les ratios Le tableau de financement Les éléments prévisionnels Chapitre 00.qxp_Zoom's
3.9. ANALYSE DES OUTILS PÉDAGOGIQUES MIS EN PLACE 3.9.a) Analyse sur la cohérence des échelles de mesure 3.9.b) Analyse intrinsèque des quatre outils 3.9.c) Analyse des liens potentiels entre notre définition de l'autonomie et les outils 3.9.d) Relation entre les résultats du groupe et les présences. AN
3. Collecte de données, analyse et rapport sur les postes de pesage 33 3.1. Introduction 33 3.2. Collecte, analyse et communication des données 34 3.3. Collecte, analyse et communication des données 36 3.4. Méthode de vérification et d'analyse des données 40 3.5. Présentation des rapports 41 3.6.
examinées dans le cadre de l'analyse comparative. 2. Analyse comparative : l'analyse comparative s'est intéressée aux matières sélectionnées du PEI et du GCSE du point de vue de leur cadre d'évaluation et de leurs exigences cognitives. En s'appuyant sur le cadre de référence CRAS (Pollitt et al 2007)1,
Trousse d'analyse rapide de la situation en matière de protection de l'enfant - GUIDE - Essai pilote-de terrain Version 0.1 III Les o jetifs d'une analyse apide de la situation en matièe de p otetion de l'enfant Une analyse apide de la situation en matièe de p otection de l'enfant off e un point de dépa t à la
